Er du klar til at præge udviklingen i en virksomhed i vækst og med klare vækstambitioner? Kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt – og holde styr på både mennesker og maskiner? Så læs med her.
Hos Nordic Crane leder vi lige nu efter en disponent, der vil være med til at sikre, at vores kranopgaver bliver planlagt og udført effektivt, sikkert og med høj service.
Vi arbejder hver dag med tunge løft og store forventninger – og derfor har vi brug for dig, der har overblik, struktur og en løsningsorienteret tilgang til både kunder og kollegaer.
Hvem er vi?
Vi er Nordic Crane – én af Skandinaviens førende kranvirksomheder med 75 års erfaring, 350 moderne maskiner og 400 engagerede medarbejdere på tværs af Skandinavien.
Vi løser løfteopgaver og specialtransporter i hele landet – altid med sikkerheden i centrum.
Vores motto er: “Glæden er at være til nytte”, og det lever vi efter – hver dag. Både overfor vores kunder og hinanden.
Dine arbejdsopgaver:
Som disponent kommer du til at spille en nøglerolle i den daglige drift.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
✅ Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer gennem daglig kommunikation og service
✅ Registrere opgaver og matche det rigtige udstyr til opgaven
✅ Indhente og dele den nødvendige information, så opgaverne udføres sikkert og effektivt
✅ Holde tæt kontakt med kunder og sikre høj service
✅ Håndtere fakturering, kreditnotaer og afvigelser
✅ Ansøge om nødvendige transporttilladelser
✅ Koordinere eksterne samarbejdspartnere
✅ Optimering af kapacitetsudnyttelse og økonomi
Du er derfor en vigtig brik i det daglige puslespil
Vi søger dig, der:
✅ Har erfaring med logistik, transport eller kranplanlægning
✅ Arbejder struktureret, selvstændigt og bevarer overblikket
✅ Har en kæmpe JA-hat og kan finde løsninger, hvor andre ser problemer
✅ Kommunikerer klart – både med kunder og kollegaer
✅ Stortrives i en dynamisk verden med ansvar, forandringer og kan træffe beslutninger
✅ Evt. kommer fra en baggrund som kranfører.
Vi tilbyder:
✅ Et alsidigt og udfordrende job, præget af ansvar, variation og frihed
✅ Et fagligt stærkt team, der arbejder tæt sammen og hjælper hinanden
✅ En central rolle i en drift, hvor du får rig mulighed for faglig udfordring
✅ En maskinpark, der spænder bredt – hvor du er med til at få det hele til at spille
✅ Et arbejdsmiljø baseret på værdierne Ærlighed, Loyalitet og Entusiasme
Sikkerhed kommer først
Hos Nordic Crane går vi aldrig på kompromis med sikkerheden. Vi arbejder aktivt for, at alle vores ansatte udfører arbejde i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven, arbejdstilsynets regler og forskrifter, vores eget HMS/KS-system og øvrig gældende lovgivning.
Klar til at tage styringen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Martin Maribo Larsen på 53 66 74 51.
Send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i et stærkt fællesskab, hvor sikkerhed og samarbejde er vejen til succes.







