Nordic Crane søger lige nu en serviceleder/værkfører til vores afdeling i Kvistgård (snart Taastrup).

Vi er en førende virksomhed inden for kran- og løfteopgaver, der leverer innovative og pålidelige løsninger til kunder i hele Norden. Det var blandt andet os, der skilte bommen ad på en 200 ton mobilkran for at få den ind på hovedbanegården i København til demontering af en tårnkran – og så har vi voldsomt vokseværk her i Danmark.

I vores danske division får du kolleger, der alle dagligt efterlever vores motto: ”Glæden er at være til nytte”. Hos os er mennesket og sammenholdet altså i højsædet, sammen med den bedste service overfor vores kunder. 

Vi tilbyder
Hos Nordic Crane prioriterer vi sikkerhed, arbejdsmiljø og bæredygtighed højt. Vi tror på en sund arbejdsplads, hvor alle har indflydelse, hvilket betyder, at der er kort vej fra idé til beslutning. Derfor tilbyder vi en dynamisk og varieret arbejdsdag med mange muligheder for faglig og personlig udvikling. Du vil blive en del af et engageret team med en uformel omgangstone, og du kan se frem til konkurrencedygtig løn samt gode ansættelsesvilkår med frihed under eget ansvar.

I skrivende stund vil du få din daglige gang i Kvistgård, men på sigt flytter vi til spritnye lokaler i Taastrup, hvor du vil få stor indflydelse på hvordan din egen arbejdsdag tilrettelægges.

Om jobbet
For at sikre drift-sikkerheden skal vores flåde – bestående primært af Liebherr, Volvo og Palfinger maskiner – serviceres efter bedste evne. Som Serviceleder i Nordic Crane indgår du derfor som nøgleperson i et team, hvor vi løser alle de service- og vedligeholdelsesopgaver vi selv kan bære. Vi ser gerne, at du har lyst til aktivt at forbedre vores arbejdsprocesser og kommer med forslag til optimering og effektivisering heraf.

Din arbejdsgang vil primært være administrativ, men vi vægter utroligt højt at vores Serviceleder også vil træde til og hjælpe på værkstedet, når der er behov for dette.

Arbejdsopgaver
Administration og vedligehold af enheder og køretøjer
Sikring af alt udstyr / værktøj / løftegrej – og kontrol og registrering heraf. Bl.a:
– 1 års eftersyn af løftegrej
– 1 års eftersyn af kraner
Vedligehold- og indkøb af nyt løftegrej
Vedligehold- og indkøb af kemi- og servicepakker.
Sammensætning af prisaftaler med leverandører

Om Dig:
Du har høj faglig stolthed og er kvalitetsbevidst.
Du har branchekendskab, f.eks. som mekaniker eller andet inden for store køretøjer.
Du har et godt overblik og er struktureret.
Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams.
Du møder altid vores ansatte med et smil, er serviceminded og omstillingsparat.
Et stort plus er, hvis lidt olie på tøjet en gang imellem ikke afskrækker dig

Dit ophav er ikke vigtigt, og vi opfordrer alle til at tage kontakt, uanset etnicitet, køn eller overbevisning. Hvis du sætter pris på gode kolleger og en hverdag fyldt med varierede og spændende opgaver, så lad høre fra dig:

Casper Petersen, Adm. Direktør / +45 5338 1174 / cape@nordiccrane.com

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at række ud.

Nordic Crane Danmark er en del af et norsk familiejet firma ved navn Kynningsrudgruppen, der leverer kranydelser i hele Skandinavien.

Hvis du vil vide mere, kan du kan besøge vores hjemmeside: https://nordiccrane.com/dk

Vi glæder os til at høre fra dig.